Ta' dine defekte ting med til Repair Café på biblioteket

Profilbillede
dato

Virker køkkenmaskinen ikke mere, skal der skiftes en ledning på lampen eller er der gået hul på dine yndlingsbukser, så kig ind. Vores fixere hjælper dig, og det er ganske gratis.

Tid17:00 - 19:00
Sted: Gadeplan 
Bibliotek: Biblioteket i Herning
Adresse: Østergade 8, 7400 Herning

Repair Café er en flok frivillige ildsjæle på tværs af alder, færdigheder og samfundslag, som arbejder for at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen ved at hjælpe med at reparere ting, der ellers ville blive smidt ud.

Kan du selv fikse defekt elektronik, sy en lap på tøj eller skifte en ledning?

Så er det lige præcis dig, vi har brug for, så mød op og få en snak om at bliv en del af fixer-holdet.

Ønsket er, at vi får samlet en god gruppe lokale fixere, så vi kan hjælpe brugere med deres ødelagte ting hver måned.

Læs mere om konceptet her: https://repaircafedanmark.dk 

Eksempler på hvad vi kan hjælpe med:

  • Små elektriske husholdningsapparater
  • Computere
  • Radioer
  • Legetøj
  • Sko
  • Tøj
  • Tasker
  • Ting der skal loddes, limes eller skrues sammen
  • Og mange andre ting. Bare spørg os, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Vi hjælper ikke med reparation af:

  • Cykler (heller ikke lapning)
  • Græsslåmaskiner
  • Større maskiner og elektriske apparater
  • Mobiltelefoner
  • Smykker

Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med danske Repair Cafeer i hele landet. Alle arbejder 100% frivilligt i de lokale afdelinger.

Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Kilde: Nu er projektet kommet så langt, at håndværkerne inden længe begynder at opføre den nye skole. Første spadestik finder sted lige efter sommerferien.
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.