Visionær, rummelig og aktiv centerleder søges pr. 1.8.2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Haderup Kultur og Idrætscenter (HKIC) søger pr. 1. august 2023 (eller snarest derefter) en ny aktiv centerleder, da vores nuværende centerleder ønsker nye udfordringer.

Vi søger en engageret, kompetent og serviceminded centerleder med gode samarbejdsevner. Du vil som centerleder, i samarbejde med centerets bestyrelse, få ansvaret for den daglige drift af centeret.

HKIC’s brugere består af idrætsudøvere fordelt på en bred vifte af idrætsforeninger, samt den lokale folkeskole, børnehave, dagpleje og seniorklub. I perioder vil centeret danne ramme om forskellige aktiviteter, både sportslige og sociale, samt andre arrangementer, hvor lokale og flere udefra kommende gæster besøger centeret. Du får til opgave at servicere centerets brugere, samt ansvaret for rengøring, klargøring og oprydning i centeret.

Vi har lige bygget til og du skal derfor have lyst til at sætte dit positive præg på vores nye samlingssted.

Vi søger en centerleder, som har overblik over planlagte og kommende aktiviteter og har lyst til at være med til at udvikle nye tiltag. Det er vigtigt, at du har fingeren på pulsen, er opsøgende, imødekommende og ønsker at præge centerets udvikling i en positiv retning.

Du kan nikke genkendende til følgende:

  • Er serviceminded og positiv af natur
  • Har gode kommunikationsevner over for børn såvel som voksne
  • Er konstruktiv, udadvendt og kontaktskabende
  • Er initiativrig, fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at holde mange bolde i luften. 

 

Du har følgende ambitioner:

  • Fastholde og udvikle stemningen og det gode fællesskab i HKIC i en positiv retning
  • Være frontfigur i centeret og fortsætte den gode udvikling i centerets cafeteria
  • Skabe arrangementer i samarbejde med foreningerne og bestyrelsen til glæde for alle

 

Du får mulighed for:

  • At være herre i eget hus og friheden til at planlægge din egen dag.

 

Haderup Kultur og Idrætscenter er en selvejende institution, som ledes af en ulønnet bestyrelse.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi rigtig gerne høre fra dig til en snak om mulighederne og en fremvisning af vores skønne center. Vi er åben for forskellige konstellationer, hvis du er den helt  rigtige kandidat.

Kontakt formand for HKIC Bent Clausen 40 83 03 45, eller næstformand Martin Truelsen, 40 77 97 80 for nærmere info.

Ansøgningen sendes til haderuphallen@gmail.com senest d. 19.6.23. kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 22.6.23

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Haderup Kultur & Idrætscenter, Falkevej, 7540 Haderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: haderuphallen@gmail.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842484

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet